Fedtfrysning i teori og praksis

Fedtfrysning er behandling af fedtdepoter med nedkøling.

Fedtfrysning på mave

Fedtfrysning på mave

Fedtfrysning kaldes også Cryolipolysis (Cryo = Frysning, Lipo = Fedt), CoolSculpting (registreret varemærke som ofte bruges som generel betegnelse), Cryo Lipo og Cool Slimming.

Non-invasiv behandling
Fedtfrysning er en såkaldt non-invasive behandling, hvilket blot betyder, at der ikke foretages indgreb med brud på huden – i modsætning til fedtsugning.
En fedtsugning kan give komplikationer og det tager tid at blive restitueret. Begge dele undgår man ved en fedtfrysning.

Ved en fedtfrysning nedkøles fedtceller til et temperaturområde fra 0 til -10°C – alt efter maskine og behandlingsområde.

Godkendt behandling
Behandlingen er en af de mest populære metoder til reduktion af fedtdepoter og kan dermed betegnes som en sikker metode, som er godkendt af sundhedsstyrelser verden over. Der er foretaget mindst 7 millioner behandlinger (tal fra amerikanske Coolsculpting) af denne type på verdensplan. Og der foretages mange behandlinger i Danmark hvert år.

Bemærk at mange behandlere reklamerer med, at deres maskine er FDA-godkendt (FDA = Food and Drug Administration = sundhedsmyndigheden i USA).
Det er imidlertid ikke korrekt. FDA – lige som danske Sundhedsstyrelsen – godkender IKKE maskiner eller apparater. De godkender kun behandlinger. Så i princippet er alle fedtfrysningsmaskiner godkendte til behandling. Dog skal de selvfølgelig være CE-mærkede.
Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at alle maskiner er lige gode.

En fedtfrysningsmaskine er ikke raketvidenskab. Den består primært af en stor støvsuger, som laver det vacuum, som trækker fedtdepotet ind i håndtaget + noget elektronik til at sende strøm til de køleplader, som sidder i håndtaget.
Men håndtagene kan være mere eller mindre effektive. Håndtag med 360 graders køleelementer vil være mere effektive end håndtag hvor der kun er køleelementer i siderne.
CosmetiLine Cryo Lipo 2×360 og 4×360 har køleelementer hele vejen rundt og man kan dermed reducere behandlingstiden til 45 minutter i stedet for 60 minutter.

Behandlingsområder
Fedtfrysning virker lige godt på kvinder og mænd.

Følgende områder kan behandles:
Maven – både nedre og øvre
Talje – også kaldet elskovshåndtag
BH-linjen på ryggen
Inderlår
Yderlår
Overarme – mormorarme
Rødvinsbryster på mænd
Ved knæene
Underben bagpå
Lårene lige under ballerne
Dobbelthage

Æstetisk behandling med fedtfrysning
Fedtfrysning af dobbelthage
Fedtfrysning benyttes ofte også til æstetisk og kosmetisk skulptering eller toning af kroppen.
Nogle personer har oplevet at hverken diæt, intensiv fitness eller sport, kan fjerne en stædig delle et eller andet sted på kroppen, Her kan en fedtfrysning sandsynligvis afhjælpe problemet.
Selv dobbelthager og rødvinsbryster kan ofte klares med en fedtfrysning. Nogle maskiner er udstyret med et lille håndtag, som kan klare opgaven.

Teorien bag fedtfrysning
Teorien bag fedtfrysning
Det er videnskabeligt bevist, at fedtceller er mere følsomme overfor temperatur end hudceller.
En fedtfrysning nedkøler fedtcellerne så meget, at de faktisk krystaliserer og dør. Efterfølgende forsvinder de ud af kroppen via lymferne og ender som tis.
Kroppen danner ikke flere fedtceller, men de fedtceller du har tilbage kan blive større. Derfor vil du ikke permanent tabe dig, med mindre du samtidigt ændrer kostvaner eller vedligeholder træning.

Selv om de fleste kan se en umiddelbar effekt af en fedtfrysning, vil den endelige effekt først vise sig efter 2-6 måneder. Så lang tid kan det tage, før alle døde fedtceller har forladt kroppen.
Derfor bør man heller ikke få genbehandlet på samme område før efter min. 6-8 uger.

En behandling fjerner typisk 20-25% af fedtcellerne i det behandlede områder. Men kun i selve fedtlaget. Behandlingen kan ikke fjerne fedtceller mellem muskler og organer.

Fedtfrysning i praksis
Fedtfrysning i praksis
En fedtfrysningsmaskine er udstyret med et eller flere håndtag, som suger et fedtdepot ind ved hjælp af vacuum.
Håndtaget er udstyret med køleplader, som nedkøler fedtdepotet – typisk til et område mellem -7 og -10°.

1) Du får lagt en fedtfrysningsmembran over det område der skal behandles. Dette sikrer dig mod forfrysning. De fleste steder lægges yderligere et lag plastik over membranen for at beskytte håndtaget.
2) Håndtaget sættes på området, så det dækker fedtdepotet, som skal behandles.
3) Maskinen startes og du mærker “støvsugeren” suge fedtdepotet ind i håndtaget.
4) Køleelementerne i håndtaget aktiveres og nedkølingen starter.
5) Processen kører nu af sig selv typisk i 45-60 minutter.

Efterbehandling
Umiddelbart efter behandlingen kan det fremme udskilningen af døde fedtceller til lymferne med en massage på området. En behandling med ultralyd eller shock wave er også effektive metoder til at få processen til at virke hurtigere.
Ultralydsbehandling i sig selv er fedtreducerende, så efterbehandlingen bør ikke vare mere end 10-15 minutter.

Husk at drikke rigeligt med vand efter behandlingen.

Gør fedtfrysning ondt?
Fedtfrysning kan lige i starten føles ubehagelig, men gør ikke ondt. Området der nedkøles bliver hurtigt følelsesløst og mærkes ikke.
For langt de fleste er behandlingen så behagelig, at man blot læner sig tilbage og slapper af, læser eller klarer nogle opdateringer på sociale medier via mobilen.

Vigtigt
Det er pinedød nødvendigt, at der lægges en membran – en fedtfrysningsmembran – på det område, der skal behandles. Det sikrer mod at der opstår forfrysning i huden.
Giv eller modtag ALDRIG behandling uden membranen.

Bivirkninger
Mærke efter fedtfrysning
Der kendes ingen alvorlige bivirkninger af fedtfrysning.
Området der er blevet behandlet kan være rødt eller endog blåligt i flere dage.
Desuden kan der være kortvarig følelsesløshed på det behandlede område, men det er overfladisk og forsvinder i løbet af højest et par dage.
Begge ovenstående bivirkninger kan afhjælpes med en kort behandling med ultralyd umiddelbart efter fedtfrysningen.

Hvem bør ikke få fedtfrysning
Selv om fedtfrysning ikke er farlig, bør du ikke modtage behandling hvis du
er under kræftbehandling f.eks. under kemoterapi
lider af forskellige blodsygdomme
lider af Vaskulitis
har feber eller lider af sygdom som kræver sygedage
I tvivlstilfælde spørg din læge.

Forventningsafstemning
Før og efter billeder efter fedtfrysning
Der findes ingen kroppe som er ens og fedtfrysning vil virke forskelligt på forskellige mennesker. Du kan derfor ikke forvente en garanti for, at behandlingen vil virke nøjagtigt, som du måske forventer.
På nogle virker fedtfrysning fantastisk og på andre kun delvist.
Nogle gange skal der flere behandlinger til at opnå det ønskede resultat. Eller måske skal der kombineres med andre behandlinger som f.eks. Cavitation med ultralyd eller HiFu.

Hvor kan jeg købe en fedtfrysningsmaskine?
Se Cosmeticom’s udvalg af fedtfrysningsmaskiner

11 comments

  1. Honda says:

    Ifølge Styrelsen for patientsikkerhed er det kun sundhedspersonale (læger, sygeplejersker, ergoterapeuter mm), der må udføre den slags behandlinger. Ikke engang kosmetologer..
    Det er ret forvirrende.
    Har I nogle paragraffer/dokumenter mm. I kan henvise til, der beviser, at man med blot et kursusbevis/certifikat må udføre disse behandlinger?

    • adm1n says:

      Fedtfrysning kræver INGEN autorisation, så enhver må behandle med det.

      Jeg vil gerne høre, hvor du har den misvisende information fra?

      Det er jo lidt svært at henvise til paragraffer, da Sundhedsstyrelsen jo IKKE skriver nogen steder, hvad der er ikke er omfattet af krav om autorisation. Den liste ville være meget lang.

      Ring gerne tlf. 4294 9516.

      Mvh
      Cosmeticom
      Preben Madsen

      • Honda says:

        Kære Preben.
        Jeg har fået at vide, at jeg skulle læse “Bekendtgørelse om kosmetisk behandling”, da disse behandlinger går ind under kosmetiske behandlinger. Men du har helt ret i, at der ikke står specifikt “fedtfrysning” nogen steder.
        Jeg har også snakket med et par stykker fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for patientsikkerhed, som mente, at de hørte under “kosmetiske behandlinger” og at jeg bør læse om det derinde.
        Jeg ville være på den helt sikre side, hvis jeg skulle vælge at købe maskinen og få kursus i det.
        Det var mere derfor, jeg spurgte, om du kunne henvise til nogle paragraffer eller dokumenter.

        Tænker du så, at jeg med ro i maven købe maskinerne, tage kursus i det og derefter åbne egen klinik?

        Tusinde tak for tilbagemeldingen.

        Bedste hilsner.

        • adm1n says:

          Hej Honda

          Jeg taler jævnligt med begge instanser om deres mærkelige forordninger.
          Og jeg kan da godt forstå, at man bliver rundforvirret.
          Der har gået rygter om, at fedtfrysning VILLE blive gjort forbudt for andre end autoriserede flere gange. Og hver gang har jeg kontaktet SST for at få dette be-eller afkræftet.
          Alle gange er det bleve afkræftet.

          Jeg kan jo ikke garantere, at der ikke kommer nye regulativer en gang i fremtiden, men jeg tror det ikke.
          Så længe behandlerne gør, hvad de har lært og husker at bruge en fedtfrysningsmembran hver gang, så sker der ingen skader og derfor forventer jeg, at det fortsat holdes lovligt for alle.

          Noget som virkeligt er mærkeligt er, at permanent hårfjerning med IPL eller laser blev forbudt for kosmetologer for nogle år siden.
          Men fjerning af tatoveringer med laser er lovligt for hvem som helst.

          Mvh
          Cosmeticom
          Preben Madsen

          • Honda says:

            Kære Preben.
            Tusinde tak for dit hurtige svar.

            Dit svar beroliger mig en hel del nu.

            Det lyder dog ret mærkeligt, at IPL eller laser blev forbudt, selvom der nu bliver produceret og solgt mini laser maskiner til hjemmebrug.
            Og at fjerning af tatoveringer med laser er lovligt for hvem som helst.

            Så, i min (forhåbentlig) kommende klinik må jeg udføre fedtfrysning med mit kursusbevis, men glemme alt om at udføre hårfjerning med laser?

            Hvilke kurser kan man få hos jer? Er det kun fedtftysning – ved køb af maskine?

            Bedste hilsner.

          • adm1n says:

            Hej Honda

            Lovgivningen og SST’s regulativer er absolut ikke logiske.

            Uanset hvad må man altid gerne behandle sig selv – uanset om det er en lille håndholdt IPL eller en stor diodelaser. Problemet med de små håndholdte er, at de ikke giver energi nok til, at det virker.
            Det er også lovligt at SÆLGE maskinerne til hvem som helst. Det er kunden der bærer ansvaret for, at opfylde lovgivning og regulativer.
            Men vi sælger aldrig maskiner, uden at informere kunden om regulativerne. Så må kunden selv afgøre hvad de vil gøre.

            Det er kun autoriserede behandlinger, som kræver decideret bevis for gennemført kursus.

            Vi tilbyder kurser og kursusbevis i brug af alle vore maskiner.

            Det store problem for mange klinikejere og behandlere er, at der er så mange behandlinger, som kræver autorisation.
            For det første skal man finde en læge, som vil være ansvarlig for klinikkens behandlinger. Det koster penge til lægen – typisk 15-20.000 om måneden.
            Men det er nærmest umuligt at finde en læge, som selv opfylder kravene til at være ansvarlig. Vedkommende skal selv være autoriseret i de behandlinger, som han/hun er ansvarlig for.
            Dernæst skal behandleren være autoriseret. Det bliver man ved at gennemføre et autorisationskursus + 20 lægeovervågede behandlinger. Så kan man autoriseres som medhjælp til lægen.
            Man behøver ikke nødvendigvis at være kosmetolog eller sygeplejerske for at blive autoriseret som medhjælp. Men uddannelsen koster ca. 50.000.
            Man bør starte med at finde en ansvarlig læge, da det jo er svært, er der ingen grund til at tage medhjælperkurset først.

            DERFOR udføres op mod 80-90% af alle behandlinger med laser og IPL af uautoriseret personale i Danmark.
            SST har ingen overvågning af klinikker, som ikke er autoriseret og gør kun noget, hvis klinikken eller behandleren bliver anmeldt.
            Selv om jeg har været i branchen i en del år efterhånden, kender jeg kun ét eksempel på en henvendelse fra SST til en klinik. Det var en klinik, som udførte hårfjerning med laser. Klinikejeren fik at vide, at hun skulle stoppe med at reklamere for dette på hjemmesiden og fik så reglerne specificeret. Mere skete der ikke. Og klinikken behandler stadig med laser.

            Vi har alle vore maskiner stående i vort showroom. Kom gerne forbi og få en demonstration.
            Ring lige i forvejen på 4294 9516 og aftal tid.

            Mvh
            Cosmeticom
            Preben Madsen

  2. Marianne Dolva says:

    Hej

    Jeg vil gerne ringes op, da jeg er interesseret i at købe en fedtfrysnings maskine. Tlf 53-65 10 42

  3. mie skovsende says:

    Skal man habe en uddannelse, for at må udføre fedtfrysningee

    • adm1n says:

      Hej Mie

      Nej det skal man ikke – ikke ud over et 3 timers kursus, som vi tilbyder på 2 modeller og koster kr. 3000.

  4. Mia Gade says:

    Kursus i fedtfrysning..?

    • adm1n says:

      Hej Mia

      Vi afholder ikke generelle kurser i fedtfrysning. Kun i forbindelse med køb af maskine.
      3 timers kursus på op til 2 modeller kr. 3000.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *