UV-C lys i praksis
Brugen af UV-C lys til desinfektion af vand, overflader og luft har faktisk været anvendt i mange år. Men interessen for metoden er siden Coronavirus pandemiens start eksploderet. Og der er kommet mange forskellige apparater på markedet indenfor få måneder.
Det interessante er, at det er praktisk muligt at desinficere luft ved hjælp af UV-C lys til en forholdsvis billig pris. Og så er det samtidigt meget miljøvenligt.
Den danske virksomhed, UVD Robotics, har udviklet robotter, som kan desinficere hospitaler med UV-C lys automatisk, når der ikke er personer til stede. De har for nyligt solgt 200 robotter til EU, som skal anvendes på europæiske hospitaler.
Men mindre kan også gøre det.
Cosmeticom har lanceret en serie luftrensere beregnet til bl.a. klinikker, venteværelser, undervisningslokaler og andre steder, hvor man ønsker risikoen for smitte nedsat til et minimum.
Serien omfatter apparater der kan desinficere hhv. 110, 160 og 200 m3 luft i timen. Disse kan endvidere udstyres med et HEPA-filter *), som effektivt fjerner partikler fra luften (f.eks. forurening, pollen ect.).
UV-C Sterilon Flow 72W
UV-C Sterilon Flow 144W
På begge modeller kan man let tage selve lys-enheden ud og anvende til desinfektion af overflader. Bemærk at der ikke må befinde sig personer i rummet, når denne funktion anvendes.
*) Den europæiske standard for HEPA-filter angiver at mindst 99,95% af alle partikler større end 0,3 my (mikrometer) i diameter filtreres fra. 1 my = 1/1000000 m (1 milliontedel meter) = 0,001 millimeter.
UV-C lys – teori
Solens elektromagnetiske stråling er meget bredspektret og omfatter også ultraviolet lys (UV-lys), som er usynligt for det menneskelige øje. Vi beskytter os mod solens UV-stråling med solcreme, da det kan resultere i kræft i hud og øjne.
Det UV-lys fra solen, som vi bliver ramt af på jorden, er heldigvis kun UV-A og UV-B lys. UV-C lys bliver stoppet af ozonlaget i atmosfæren. Men når der er huller i ozonlaget, skal vi passe ekstra godt på, da det så kommer ned og rammer os. UV-C lys er nemlig farligere for vores hud og øjne end UV-A og B.
Ultraviolet lys har en bølgelængde mellem 100 og 400 nm. Synligt lys ligger i området 380 og 750 nm og starter med violet, som har en bølgelængde på netop 380 nm.
UV-C lyset har den korteste bælgelængde mellem 100 og 280 nm.
Hvordan skader ultraviolet lys?
Både UV-A, B og C lys er i stand til at ødelægge DNA i kroppen og specielt i hudens øverste lag. Kroppens egne forsøg på at reparere ødelagt DNA kan give forandringer, som kan udvikle sig til kræft. Solcreme hjælper delvist på UV-A og B, men ikke mod UV-C.
UV-A lys udgør ca. 95% af det ultraviolette lys, som rammer jorden. UV-A stråler stoppes hverken af skyer eller glas og er til stede hele året. UV-A trænger dybt ned i huden og kan bl.a. forårsage celleforandringer, ældning af huden, pigmentforandringer og hudkræft.
Solariernes rør afgiver mere UVA-stråling end solen (men mindre UV-B), og er derfor faktisk farligere end sollys.
UV-B lys udgør ca. 5% af strålingen og er kraftigere end UV-A. UV-B kan ikke trænge igennem skylag eller glas, men absorberes i hudens øverste lag og giver den brune farve, som mange higer efter, når de tager solbad.
Men den brune farve – altså produktionen af pigment – er faktisk kroppens forsvar mod strålerne. Hvis du får for meget UV-B stråling går den brune farve over i rød og ender i solskoldning. Og det kan dermed også lede til hudkræft.
Mennesker bliver kun udsat for UV-C lys fra solen, når der er huller i ozonlaget.
Derfor må man ikke befinde sig i rum, som bliver bestrålet med UV-C lys, med mindre man er godt beskyttet – hud skal være tildækket og man skal have tætsiddende briller på.
Det er jo ikke kun menneskers DNA, som ødelægges ved UV-stråling. Også DNA i bakterier og virus bliver ødelagt. De dør og bliver inaktive. Faktisk kan UV-C lys også destruere mange andre mikroorganismer, som vi ikke ønsker at dele miljø med – bl.a. skimmelsvampe- og gær-organismer, som bedst kendes som mug.
Hvordan skabes kunstigt UV-C lys?
Lysstofrør med ultraviolet lys ser ud som sædvanlige rør, men er ikke produceret af glas, da det absorberer UV-C lyset. De er derimod produceret af ”fused quartz” eller ”vycor”. Disse lamper lader ultraviolet lys med bølgelængden 253,7 nm passere (sammen med lidt synligt blåligt lys).
Lysdioder (LED’s) produceres også med UV-stråling. Dog er der begrænset dokumentation for effektiviteten i netop UV-C området.
Hvordan udnyttes UV-C lys?
UV-C lys anvendes bl.a. i stor skala til desinfektion og rensning af vand – f.eks. i svømmehaller, men også drikkevand. Derved undgås brug af kemikalier.
Overflader kan desinficeres ved bestråling med UV-C lys. Derved spares både tid og kemikalier.
UV-C lys kan også desinficere luft. Dette gøres ved at indsuge luften i et apparat, hvor det passerer UV-C lamper før det returneres til rummet.
UV-C Sterilon Flow kan bestilles via Cosmeticom Webshop eller ring 4294 9516 for mere information.